4 dage
–
Sommerstemning i Sønderborg
Busrejse med sommerstemning i Sønderborg og Flensborg
Tag med på en sommerlig busrejse til Sønderborg og Als – et område fyldt med historie, smukke kystlandskaber og hyggelige bymiljøer. I Sønderborg kan vi opleve den gamle havnefront, Sønderborg Slot og de charmerende gågader, hvor livet summer om sommeren. Byen er centrum for kultur, shopping og maritime oplevelser – perfekt til en dag med både sightseeing og afslapning.
På rejsen besøger vi også Flensborg, hvor vi får tid til at nyde byens charme, butikker og havnemiljø. Dagen rundes af med et klassisk sønderjysk kaffebord – fyldt med hjemmebag, kager og sønderjyske specialiteter – en dejlig måde at smage områdets kulinariske traditioner og afslutte en skøn sommerdag.
Sommerlig busrejse til Sønderborg, Als og Flensborg med hyggeligt sønderjysk kaffebord.
26. juli
29. juli
4499,-
Inkluderet i prisen:
Tilkøb & rabatter:
Hotel:
Overnatning:
Vores gæster fortæller
Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.
Rejsens højdepunkter & detaljer
Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.
Program
1. dag: Udrejse via Fyn og Als – Velkommen til Sønderborg
Afrejse fra København og Sjælland. Videre til Fyn, hvor der venter en naturskøn køretur mod Bøjden, hvor ruten går gennem charmerende fynske landsbyer og et varieret kulturlandskab. Undervejs kan man nyde udsigten til åbne marker, små skove og idylliske gårde. En behagelig og smuk strækning, der giver et dejligt indtryk af Sydfyn. Med færgen til Fynshav på Als, hvor en let frokost inkl. 1 x øl/vand/glas vin nydes om bord på færgen. Vel ankommet til Fynshav på Als, stiger vores lokale guide på bussen. Herefter går ruten gennem det rolige og grønne landskab på Als, inden turen fortsætter mod Sønderborg. Her passerer vi byens livlige havneområde og det historiske Sønderborg Slot, for til sidst at ankomme til Hotel Sønderbord Strand. Guiden fortæller om Als og hvad man kan se og opleve i Sønderborg de næste dage. Indkvartering samt aftensmad på hotellet, hvorefter en gåtur langs havnepromenaden er at anbefale.
2. dag: Oplevelser i Sønderborg
Vi nyder morgenmaden på hotellet, hvorefter dagen er til egen oplevelser i Sønderborg. Byen emmer af sommer, og den gode stemning skaber hygge i og omkring byen. Sønderborg er en charmerende by ved Alssund med hyggelige gågader, caféer og butikker. Byen byder på maritime oplevelser ved havnen, skønne strandpromenader, samt museer og kulturtilbud, der giver indsigt i områdets historie og livsstil. Et besøg på Sønderborg Slot byder på et historisk slot ved vandet med smuk renæssancearkitektur og et museum om Sønderjyllands spændende historie. Det er også muligt at tage med bussen til Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke – som giver et spændende indblik i Sønderjyllands historie. Dybbøl Mølle, ikonisk og velbevaret, vidner om områdets kulturarv, mens Historiecenter Dybbøl Banke fortæller om de dramatiske slag i 1864 gennem udstillinger, autentiske skanser og interaktive oplevelser. Sammen giver de en levende og lærerig historisk oplevelse. Sidt på eftermiddagen bringer bussen os tilbage til hotellet. Aftensmad er på egen hånd denne aften. Mulighed for tilkøb af aftenbuffet (kr. 265,-) på den hyggelige “The Grand Café” i midtbyen – ca. 450 meter fra hotellet.
3. dag: Flensborg – Sønderjysk Kaffebord
Morgenmad på hotellet. Dagen byder på en udflugt til Flensborg, hvor vi følger vi den smukke kystvej langs Flensborg Fjord – hvor udsigten til vandet, de små skove og de hyggelige landsbyer skaber en rolig og naturskøn rejse. Der bliver god tid til at udforske Flensborg, hvor de fleste af byens herligheder er samlet i områderne omkring strøget og havnen, som forbindes af små hyggelige stræder. Strøget strækker sig fra Nordertor til Südermarkt, hvor man lige om hjørnet finder den maleriske Rote Strasse. På egen hånd kan man opleve en herlig blanding af gamle maleriske huse og smukke købmandsgårde fra Flensborgs storhedstid. Der vil der være mulighed på frokost på egen hånd, inden turen igen går til Den Gamle Kro i Gråsten. Her venter et ægte sønderjysk kaffebord – en tradition, der gennem generationer har været en stolt del af egnens kultur. Her dækkes op med et indbydende bord fyldt med hjemmebagte lækkerier efter alle kunstens regler. Tilbage i Sønderborg, hvor aftensmaden og aftenen er på egen hånd. Byen rummer mange hyggelige restauranter og caféer, ligesom hotellets restaurant også er en mulighed.
4. dag: Hestehavegård Frugtplantage – Hjemrejse med færgen til Fyn
Efter morgenmaden forlader vi Sønderborg for denne gang. Vi skal besøge Hestehavegård Frugtplantage, som nu drives i 4. generation og bygger på kvalitet, friskhed og tillid, med frugt og grønt dyrket med omhu og stor bevidsthed omkring naturen. Her venter en lille rundvisning samt smagning på æblemost/æblevin – ligesom det er muligt at købe nogle af de gode produkter. Videre til Fynshav og med færgen til Fyn. Mulighed for tilkøb af let frokost; 2 stk. smørrebrød inkl. 1 x øl/vand/glas vin på færgen (kr.135,-). Fra Bøjden venter en smuk køretur gennem Sydfyns varierede landskab med grønne marker, små skove og hyggelige landsbyer. Undervejs passerer vi idylliske havnebyer som Svendborg med livlig havnefront og smalle brostensgader. Turen byder på flotte udsigter over Øhavet og Fyns smukke kyststrækninger, og du kan nyde den rolige, maritime stemning – inden turen igen går mod hjembyerne.
Praktisk
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet turistbus
Andet
Medbring PAS på rejsen
Valuta: Euro (€)
Bemærk: evt. entréer er ikke inkl. i rejsen.
Guide / Rejseleder / Chauffør
Denne rejse gennemføres uden rejseleder
Chaufføren informerer undervejs og fungere som turleder
Der er guidet tur på rejsens første dag, fra Fynshav og til Sønderborg
Billeder
Copyright © Tourismus Agentur Flensburger Förde GmbH (Benjamin Nolte / Peer Cipriani Bewegtbild GmbH & Co). Copyright © VisitDenmark, Destination Sønderjylland og EGON’S REJSER A/S
Hotel
Hotel Sønderborg Strand ****
Strandvej 1
6400 Sønderborg
Telefon: 74 42 19 00
https://sonderborgstrand.dk/da/
Hotel Sønderborg Strand ligger direkte ud til stranden i naturskønne og historiske omgivelser kun 250 meter fra Sønderborgs centrum. Fra hotellet kan I nyde udsigten over Flensborg Fjord og Alssund. Over for hotellet ligger det smukke Sønderborg Slot, og tæt på finder I lystbådehavnen og den dejlige natur på Als. Hotellet har komfortable værelser – mange med vandudsigt (tillæg) – og tilbyder faciliteter som restaurant med fjordudsigt, døgnåben reception og nem adgang til byens seværdigheder, lystbådehavn og natur.






